mandag den 11. januar 2010

velkommen

Goddag, velkommen til, sæt dig ned.. The, kaffe, sukker?

Jeg har længe (og jeg mener længe, vi snakker år) gået lidt med tanken om at starte min egen blog, men jeg er altid nået at blive så træt af dumme html-koder eller ’allerede-tagne’ blognavne og jeg bortkastede den idé igen – Men nu skal det være!

Derfor har jeg oprettet denne blog for at få bugt med min skrivekriller og trang til grafisk gejl. Navnet, ’La vie dans une métropolitaine – og alligevel ikke’ lyder måske lidt intetsigende og spøjst. Den første sætning er fransk og betyder ’Livet i en metropolis’. Jeg har altid været fascineret af bylivet og det at bo i en stor by – New York, Paris, London here I come! Det ekstra led i form af ’-og så alligevel ikke’ skyldes at jeg jo ikke bor i en stor, hektisk stoby. Nope. Til gengæld bor jeg i dejlige Odense, hvilket jeg syntes er en skøn by og i øvrigt landets tredje største (Og det er noget der giver credit, that’s for sure!). Nu tænker du nok ’Okay, men hvad sker der for det franske islæt?’ Jaaah, godt spørgsmål. Jeg har altid været meget fascineret af sprog, specielt fransk, og jeg skulle også have taget hul på 3 år med fransk som A-fag på gymnasiet, men skiftede til spansk i sidste øjeblik grundet en masse skræmmehistorier og ’Jeg fortryder dét valg hver eneste dag i mit liv’-samtaler (Overdrivelse siger du? Pjat!). Egentlig er titlen bare et afløb for mit undertrykte frankofile jeg – og så lyder fransk bare så satans sofistikeret og romantisk!

Men det var vel nok om bloggen og navnet.. Mere om mig senere.

// christian

Ingen kommentarer:

Send en kommentar