tirsdag den 24. august 2010

Presenting: Simon Curtis

Simon Curtis er en ny stjerne på den amerikanske pop-scene. Før han faldt for musikken arbejde Simon som skuespiller og havde bl.a. et par rolle på den amerikanske tv-kanal Nickolodeon (Læs: Cartoon Network, Disney Channel etc.). Men nu har Simon også slået sig på musikken og i marts lagde Simon sit debutalbum ”8bit Heart” ud på sin officielle hjemmeside til fri download (Det er der stadig). Selvom albummet ramte webbet for snart 5 måneder siden, har jeg ikke kunnet finde nogen som helst dansk medie omtale om gutten og hans musik?! Jeg håber snart de danske pophoveder får øjnene op for det her, for jeg synes det er fedt!

Musikken er meget elektronisk pop og er blanding mellem tidens hotte navne som Kanye West (”Heartless”, ”Love Lockdown”.. Curtis har vist også lånt lidt af Kanyes look og stil fra albumet ”808’s & Heartbeats”), Lady GaGa (”Dance In The Dark”), Britney Spears (”3”), Robyn (”Cry When You Get Older”) og vores egen Medina (”Rick Ross”).
Hvis du kan lide sangene nævnt ovenover så tag og tjek Simon Curtis ud – Specielt ”Beat Drop”, ”Delusional” og ”Diablo” er fede. Og Jay-Z laver endda en gæsteoptræden på ”The Dark”.
Download albummet graaatis her

tirsdag den 6. juli 2010







For et par dage siden kom jeg hjem fra min anden tur på Roskilde Festivalen. Det var en virkelig fed festival, fik set en masse koncerter (RebekkaMaria, Dizzy Mizz Lizzy, Gorillaz og specielt Robyn var klart de bedste), drukket en masse øl, spist store mængder hvidløgsbrød (25 kr. og boden lå 3 min. væk – How could I resist?), danset til Balkan musik og indåndet flere liter urinstøv – men det var skønt!



Man møder en masse spøjse, sjove, skæve (i mere end én forstand) mennesker på Roskilde og billedet ovenover viser én af dem – Denne kære, lettere kraftige, langhårede gut tågede rundt ved madboderne med en Pringles dåse strategisk placeret på dilleren og Nasser Khader på røven og gav den så ellers gas med sin vuvuzela (Fik ham desværre ikke forfra, mig og min veninde var både flade af grin og ærlig talt lidt bange for vores nye frienno)

Roskilde 2011 – vi ses snart.

tirsdag den 6. april 2010

qlocktwo

Photobucket

Hvor cool er det her ur lige? Jeg faldt over dette alt for fede vægur da jeg var et smut forbi
Mi Confesión. Mændene bag uret er den tyske designer duo Biegert & Funk og lyder navnet ”QLOCKTWO

Uret fås i 6 forskellige farver (Alt fra stilrent rusfritstål til ’frozen blueberry’ og ’cherry cake’) og på 10 forskellige sprog (Alt fra dansk til russisk) – men så koster det så også 7.000 kr. En smule mere end den grå IKEA klods jeg har stående på mit natbord, men hvis den der gigantiske lottopulje de snakker om, skulle falde i mine hænder, ville QLOCKTWO klart stå på indkøbslisten!

spin you up and down like a yo-yo

Der har været lidt stille her på bloggen, men nu er jeg stærkt tilbage – og denne gang med et yderst dybt og tankevækkende indlæg.

Jeg ved ikke om den her lille sag har været ude længe, men i dag, mens jeg sad og hyggede med musik og Cotnius og Sinus (leeektier), poppede den nye internationale / engelske version af Joey Moe’s megahit ”Yo-yo” op i radioen. Jeg har aldrig kunnet tage den danske version seriøst (* stønnende stemme * ”Gå tur med hunden for mig!”.. Øhm, nej tak), men den nye engelske version er om end endnu mere underlig. Tag selv et lyt her under:



Men generelt syntes jeg altid det er underligt (og en smuuule patetisk) når danske kunstnere udgiver internationale versioner af deres hit. ”Fuck you” / ”Fich dich” anyone?

tirsdag den 23. februar 2010

Jeg nyder min ferie...

Det gør jeg virkelig. Dagen startede med lækker brunch på Kræz med alt hvad hjerter kunne begære af frisk frugt, lækkert brød, pandekage med ahornsirup, vanilje yoghurt og grøn the med citron (Jamen brunch, hvorfor ser vi dog ikke hinanden noget oftere?!). Bagefter tilbragte jeg en halv time i KT Radios hjemmebiograf, mens min far grublede over teknik, kabler og gøjl. Jeg fik nok set den samme blu-ray trailer for ”Superbad” 4 gange, men iih hvor fik jeg pludselig lyst til at eje en hjemmebiograf! Da vi endelig forlod butikken (uden at købe noget (!)) smuttede vi i Forex og fik vekslet penge til Malmö-turen på fredag og samtidig snuppede jeg en ’jeg-skal-lave-intensiv-lektie-læsning-så-jeg-må-altså-godt’Iceblend med hjem. Så nu sidder jeg her med baresso, P3 og en kronik om fortællende journalistik foran mig. Jeg er godt nok gået lidt død i logos, pathos og ethos, så jeg tror jeg dropper lektierne til fordel for lidt træning.

Uhm, hvor er det dog dejligt at have ferie!

torsdag den 18. februar 2010

Mens jeg fordriver tiden i musik...

Photobucket

Jeg glæder mig til weekenden. For så er det ferie. Så skal jeg hygge med efterskole-menneskerne. Sove længe. Til Malmø. Uh, det bliver godt! Senere idag kommer min søster og hendes kæreste forbi til hjemmelavede burgere og hygge, men lige nu står den på musik, matematik, spansk og samfundsfag - Fagene er gode nok, men dagen er alt for lang! Cola-automaten bliver min redningsmand idag..

Øverst er et billede af de kære efterskolere – mit gang fra efterskolen, ’familien’ bliver de kaldt. De er nu meget sø'e.

tirsdag den 16. februar 2010

can you hear it boy

"Lovesick" - Lindstrom & Christabelle

See you at Roskilde '10

gimme-gimme...

...moooooore!

Photobucket
Jeg mangler virkelig noget hverdagstøj, så ned i kurven med jer tre!

lørdag den 13. februar 2010

råååååskilde


Der er stadig næsten 5 måneder til dette års Roskilde Festival, men allerede nu er en del af årets optrædende blevet offentliggjort. For hyggens skyld kørte jeg lige listen igennem, fandt det jeg syntes så interessant ud og tog et lyt.

Casiokids (Norge)
Casiokids er et Norsk elektro-pop band. Bandets sound lyder lidt som en blanding mellem Familjen og soundtracket fra dine gamle Mario spil. Hm.. Det lyder meget fedt, men en hel koncert kunne måske være lidt overkill?
http://www.blogger.com/www.myspace.com/casiokids

Céu (Brazzzzil)
Denne brasilianske skønhed byder på afslappet og tilbagelænet urban-pop i stil med (det mere ukendte repertoire fra) Nelly Furtado. Céu har en super lækker stemme og de portugisiske tekster er ret tillokkende. Jeg tror en koncert med hende på en af de mindre scener kunne være lækkert. Nu er hun i hvert fald puttet på ’Must see’ listen.
http://www.blogger.com/www.myspace.com/ceumusic

Lindstrom & Christabelle (Norge)
Uh, det er fedt det her! Tracket ”Baby Can’t Stop” (Find den på MySpace linket nedenunder) lyder som et blend mellem Daft Punk & ”Thriller” – og det er godt! Resten af numrene jeg stødte på var også rigtig fede og jeg kan allerede forestille mig en fed, fed koncert. Wåååps, op på ’Must see’ listen med jer!
www.myspace.com/lindstromandchristabelle


^ FM Belfast

FM Belfast (Irland)
Endnu en electro act, denne gang fra Irland. Musikken er 80’er inspireret og fyldt med fede beats og synthesizers til den store guldmedalje! De sange jeg fik lyttet lidt til var super fede, så FM Belfast røg også på koncert-listen
www.myspace.com/fmbelfast

ÅH hvor jeg GLÆDER mig altså!

onsdag den 10. februar 2010

glæden ved fødseldags-goodies..

Dagens fangst - Jep, jeg fik både Smarties OG chokoladekage (Kagen var egentlig pyntet med slik, men det nåede jeg lidt at spise inden jeg fik hevet kameraet frem... What to do?)

I dag havde en af pigerne fra min klasse fødselsdag, så vi gik på jagt i Netto efter noget snask hun kunne dele ud til vores hungrende klasse-friennos. Her faldt vi over en kæmpe pose med de der små, firkantede Smarties-pakker - I ved, dem hvor der var en lille tegning bagpå, så man kunne ’tegne’ et lille billede af kasserne, hvis man havde fået byttet (eller ædt) sig frem til de pakker der passede sammen? Aah, totalt børnehaveklasse-nostalgi!

tirsdag den 9. februar 2010

skøn morgen

Jeg har haft en virkelig dejlig morgen idag. Vågnede kl. 9, tændte for morgenfjernsynet og fiksede den lækreste morgenmad sammen: Græsk yoghurt med skovbær, hakkede hasselnødder og varm honning og kæmpe kop varm mandel-the med mælk - Muuuuuuns! Ellers stod den på morgentræning, et langt bad, høj musik i lange baner og overskuds agtig lektie læsning (fysik!) inden jeg skulle møde i skole kl. 12

Resten af dagen har også været dejlig med løbetur og pizza. Imorgen ser jeg frem til tidlig fri kl. 13 (Tak, slettede moduler, tak!) og genbrugsjagt med min veninde i Odense by (Og gratis uddannelses-messe.. Hm, man burde nok kigge forbi)

torsdag den 4. februar 2010

ellie goulding

Jeg elsker når man, helt tilfædigt, opdager ny, fed musik. Det gjorde jeg idag og oh what a treat! Lyder en blanding af La Roux, Little Boots og AsInRebekkaMaria interessant?

Så skal du fører din mus ned på playknappen nedenfor og straks tage et lyt på den nyeste single fra britiske Ellie Goulding, ”Starry Eyed”. Dette lille, friske, elektroniske pust stammer fra Ellie’s dugfriske debutalbum ”Lights”, der rammer hylderne 1. marts – og uh, hvor er jeg blevet vild med den unge brites skrøbelige sangstemme og yderst herlige accent!

Er du frisk på flere elektrobeats og mere cockney, så er ”"Wish I Stayed" og Sam Sparro coveren "Black & Gold" BESTEMT også værd at tjekke ud. Nej, ved du hvad? Hop på YouTube og find alt hvad du kan finde med Ellie – jeg lover dig, det er fantastisk!

søndag den 24. januar 2010

snottet søndag

Jeg er blevet syg. Sløv, ondt i hovedet og ultra forkølet. Og så har jeg fået en bums. Herligt. Udover det så har jeg haft en virkelig kedelig søndag. En rigtig ’rastløs-steneri’-søndag. Basically har min dag set således ud: Vågne. Morgenmad. Stene fjernsyn og facebook. Danskstil. Fysikrapport. Frokost. Rydde op. Fjernsyn. Selvforkælelse ved hjælp af Guarana-sodavand og brunkager (Jaja, vi er i januar, I know, men fuck sæsonbetingede snacks..). WWW. Halv sløv træning. Facebook. Det her.

Rimelig trist dag – og min konstant snøftende næse og den dejlige prop der har valgt at bosætte sig i mit højre ører hjælper ikke ligefrem.

Men for at dette indlæg ikke kun skal gå op i selvmedlidenhed og brugte Kleneex så er her lidt kræs for øregangene.


Er langt fra en fan af originalen (Af Owl City), men den her version af YouTube talentet Kina Grannis er virkelig opløftende. Hun vender tilbage her på bloggen senere.

fredag den 22. januar 2010

bordeaux ala discount

Jeg har tre rigtig gode – nej, formidable – veninder. Vi har alle gået i folkeskole sammen og har, udover et par afstikkere til efterskole sidste år, siden fulgtes ad i det åh så store uddannelses system. Nu går vi på gymnasiet sammen, men på forskellige årgange og i forskellige klasser. Og selvom vi tit mødes i pauserne, støder på hinanden på gangene eller råber efter hinanden i kantinen, så er der langt fra folkeskolens ’6-timer-hver-dag-plus-hygge-efter-skole’ tider. Men i aften skal vi endelig være sammen igen, bare os og flaske billig discountrødvin. Og ih hvor jeg glæder mig. Stemningen når vi alle tre er sammen er virkelig guld værd! Det lyder som den største kliché, men når vi er sammen er det bare så ægte, så dejligt afslappet og så herligt internt. Den sjove kat, lesbiske håndboldspillere, ’Ge lige ge’, hunden der ’gør lige præcis hvad den selv vil’, katten ’som jo godt kan lide det!’ og den lettere krølhårede Musse – Great.

mandag den 18. januar 2010

den perfekte studieretning...

Venner og sjov A
Shopping og mad-smovseri B
Støvsugning C (<-- Dumme obligatoriske valgfag..)

fredag den 15. januar 2010

lucy in the SKY with diamonds - and Dr. Dre

Mød Sky Ferreira. I en alder af blot 17 år er pigen med den smukke manke og læber i næsten Angelia Jolie-eske dimensioner blevet den næste, kommende stjerne på den himmel de kalder den internationale musikscene. Efter stor succes på MySpace skrev Sky sidste sommer kontrakt med pladeselskabet EMI og lige nu er hun i studiet med bl.a. producerteamet Bloodshy & Avant (Mændene bag Britney godter som ”Toxic” og ”Piece Of Me”) bag mixerpulten.


Der er endnu ikke fastsat en releasedate for udgivelsen, men indtil Sky får skruet albummet sammen, må du nøjes med de mange MySpace demoer der er at finde på nettet. Herunder finder du sangen ”Happy Dre”, hvor Sky med sin skønne og sprøde stemme formår at blande et super kendt Dr. Dre sample og en gammel Beatles tekst og det til at gå op i en højere enhed. Tro mig - dette er ikke det sidste du hører fra den 17-årige stjernespire!


Hungrer du efter mere Sky? Så tjek frøkenens MySpace ud her.

torsdag den 14. januar 2010

bonjour berlin!

Dagens middag stod på noget så eksotisk som rester af forloren hare og pulverkartoffelmos. Ja, det lyder som dagens ret på Hvilehøj Plejehjem, men jeg må desværre indrømme at jeg syntes det der pulver-mos var kinda delicious - Selve produktet er klamt, men smagen fejlede faktisk intet. For at tale om noget lidt mere kultiveret end pulver mad, så smutter min storebror til Berlin i morgen og med sig har han fået 600 kr. til at gå amok i´Deutsche Kleider und Fashion. Jeg var selv i Berlin for godt et år siden og her er nogle af de fedeste butikker, jeg kunne komme på on the top of my mind:

Berliner Klamotten
Rosenthaler Strasse 40

En virkelig lækker butik, der ligger lidt afsides fra de andre store butiksgader. Butikken fører først og fremmest tyske mærker og promovere nye, up-and-coming designere fra Berlin, men bl.a. amerikanske American Apparel havde også fundet plads på hylderne. Selve butikkens indretning, med rå betonmure og skjulte spotlights, er også besøget værd.

Kauf Dich Glücklich
Kastanienalle 54

Det er to unge product design studerende der star bag denne super fede butik, som om sommeren også fungerer som café. Udover det helt igennem fantastiske navn, bugner butikken også af virkelig fedt tøj til både drenge og piger. Da jeg var forbi sidste år var dansk design utrolig populært i Berlin, så bøjlerne var fyldte med danske mærker som Junk de Luxe og Henrik Vibskov, men der var også mange udenlandske designere at finde i udsalgsbunkerne. Er turen til Berlin lidt mere end budgettet kan klarer eller lyder den 7 timer lange togtur bare ikke særlig fristende, så har folkene bag butikken også fikset en herlig webshop, som du finder på www.kaufdichgluecklich-shop.de

Kwikshop
Kastanienalle 44
Forestil dig Tiger og Søstrene Grene gone cool. Kwikshop bygger på samme koncept som de fornævnte butikker, men i stedet for duftlys med en påstået duft af ’hav’, som i realiteten mere minder om de kugler man finder i et offentlige pissoir, og en masse andet ragelse, er hylderne i stedet fyldt med en masse lækre dingenoter og dippedutter. Godt nok er priserne højere end hos de kære søstre Grene, men det er virkelig mange sjove og fede ting at finde. Kwikshop har også en afdeling på nettet, som du finder på www.kwikshop.de


Meeen.. Dette er jo blot et lille udsnit af Berlins fantastiske shoppingmiljø og alle burde virkelig under sig selv et besøg i denne herlige metropolis gone bratwurst!

onsdag den 13. januar 2010

►► fast forward

Nogle gange ville jeg ønske man bare kunne spole frem i tiden – At der fandtes en universal fjernbetjening til livet, så man kunne spole over alt det kedelige og frem til alt det sjove (Déja vu?) En af jer mat-fys’er opfind den, tak!

Sådan har jeg det også lige nu. Jeg orker ikke skole, madlavning, fysik-rapporter, træning, oprydning og alt andet det andet hverdags gøgl. Jeg vil bare gerne have det bliver weekend og tid til klassefest, introgøgl, fødselsdag og by-hygge snarligst.


[Cher - "If I Could Turn Back Time" *]

(Og rimelig off topic, men jeg har fået nogle nye ræææti' søde venner på gym her i år. Bio, Kem'i og Geo hedder de og til sammen kalder de sig NV. Don't ask me why, men de interesserede sig utrolig meget for sten, grus og åløb. Nå, men de skal desværre videre på noget interrail, så igår kom de forbi med en lille afskedsgave i form af en afsluttende NV karakter, der lød på et 10-tal! Tak søde venzer, vil 'savne' jer.)

* [Ja okay, teksten handler så om direkte det modsatte, men altså.. Den handler om tid, OK?! Og lidt kitch Cher er altid godt.. ]

tirsdag den 12. januar 2010

kikærtemos

Uhm… Hummus er virkelig noget af det skønneste! Med massere af fladbrød til rådighed, ville jeg kunne spise denne herlige ret døgnet rundt! Opskriften er så super simpel (Udblødte kikærter, hvidløg, olivenolie, tahin og spidskommen smides i blenderen * wroom wroom * færdig!) og selv navnet er ligetil, i modsætning til de kære slægtninge, tungebrækkerne guacamole og tzatziki – og dog. Jeg har nemlig en veninde der påstår at navnet på den åh så lækre kikærte-snack på hebraisk originalt udtales ’hrummus’, altså med r, hvilket hun konsekvent siger selv. Men må altså indrømme, at selv om de israelske chefkokke måske ville foragte min vesterlændingske udtale, så kommer jeg aldrig noget sinde til at sige ’hrummus’. Seriøst… ’Hrummus’?!

mandag den 11. januar 2010

gaga oh lala

Tag et blik på tidens hitlsiter og ét navn er umuligt at undgå; Lady GaGa.
Jeg faldt over Lady G allerede i sommeren 2008 på MySpace, før ’Pokerface’, hendes excentriske stil og trans-rygterne fik sat for alvor gang i hendes karriere. Dengang stødte jeg på, hvad der senere skulle blive hitsinglen, ”Just Dance” – And I looooved it. Og det gør jeg stadig.


Musikmæssigt er jeg virkelig betaget af Lady Gaga og måden hun formår at blande pop, electronica og 80’er beats alt sammen tilsat catchy’e hooks, fede beats og hendes umiskendelige, i mine øre, super lækre stemme. Tag et lyt på sangfuglens seneste udspil ”The Fame Monster” og jeg lover dig du ikke bliver skuffet. Ikke ét af de 8 numre på EP’en falder til jorden, men er alle hver og en super fede og unikke i deres udtryk (Jeg nævner i flæng; "Monster”, ”So Happy I Could Die”, ”Dance In The Dark” og ”Alejandro” – Check dem ud.. nå’!)

["Paparazzi" live på dette års britiske V Festival]

Til gengæld siger Lady GaGa’s, eller Stephanie Germanotta som hun er døbt, personlighed mig INTET. I starten af hendes breakthrough var hun da spændene, edgy og interessant at se på, men nu er hun bare endt ud i et værre cirkus af gøgl og ’trying to hard’-mentalitet. Det må da være belastende aldrig at kunne gå udenfor en dør uden fire parykker svejset på hovedet, fuld krigsmaling og endnu et ’nyt’ og ’chokerende’ outfit. Mon ikke Lady GaGa bare engang imellem tager en søndagsslapper på sofaen i joggingbukser og med snackskålen og fjernbetjening placeret solidt foran? Det håber jeg for hende (Og lidt mig selv.. egentlig.)

velkommen

Goddag, velkommen til, sæt dig ned.. The, kaffe, sukker?

Jeg har længe (og jeg mener længe, vi snakker år) gået lidt med tanken om at starte min egen blog, men jeg er altid nået at blive så træt af dumme html-koder eller ’allerede-tagne’ blognavne og jeg bortkastede den idé igen – Men nu skal det være!

Derfor har jeg oprettet denne blog for at få bugt med min skrivekriller og trang til grafisk gejl. Navnet, ’La vie dans une métropolitaine – og alligevel ikke’ lyder måske lidt intetsigende og spøjst. Den første sætning er fransk og betyder ’Livet i en metropolis’. Jeg har altid været fascineret af bylivet og det at bo i en stor by – New York, Paris, London here I come! Det ekstra led i form af ’-og så alligevel ikke’ skyldes at jeg jo ikke bor i en stor, hektisk stoby. Nope. Til gengæld bor jeg i dejlige Odense, hvilket jeg syntes er en skøn by og i øvrigt landets tredje største (Og det er noget der giver credit, that’s for sure!). Nu tænker du nok ’Okay, men hvad sker der for det franske islæt?’ Jaaah, godt spørgsmål. Jeg har altid været meget fascineret af sprog, specielt fransk, og jeg skulle også have taget hul på 3 år med fransk som A-fag på gymnasiet, men skiftede til spansk i sidste øjeblik grundet en masse skræmmehistorier og ’Jeg fortryder dét valg hver eneste dag i mit liv’-samtaler (Overdrivelse siger du? Pjat!). Egentlig er titlen bare et afløb for mit undertrykte frankofile jeg – og så lyder fransk bare så satans sofistikeret og romantisk!

Men det var vel nok om bloggen og navnet.. Mere om mig senere.

// christian